Jeg arbejder ud fra et overordnet eksistentielt og psykodynamisk grundlag, hvor der tages udgangspunkt i, hvordan den enkeltes livshistorie, personlighed og relationsmønstre har betydning for de problemer, man har. Og inddrager kognitive metoder, hvor der er behov for det, – alt efter hvad der er meningsfuldt for dig i forhold til din situation.
Det er vigtigt at etablere et trygt og fordomsfrit rum, hvor du føler dig hørt og mødt og oplever en udvikling i samtalerne. Den relation og det samarbejde vi skaber sammen, er bærende for videre udvikling.
Jeg tilbyder terapi af kortere varighed, hvor enkelte temaer eller problemer er i fokus, – eller terapi af længere varighed, hvor problemerne er mere gennemgribende.
CV:
Cand.psych. (2006), autoriseret af Socialministeriet (2012), specialist i psykoterapi (2021), har efteruddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi ved Cektos (2013-2015) og efteruddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi ved IGA (2015-2018). Jeg har arbejdet med unge og voksne og deres pårørende i Psykiatrisk regi og inden for Hjerneskadeområdet. Jeg har superviseret sundhedspersonale i gruppe og psykologer på vej mod autorisation gennem mine ansættelser og gør det fortsat.
Medlem af: Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk psykoterapeutisk selskab for psykologer (DPSP) , Selskabet danske neuropsykologer (SDN) og Selskabet for psykologisk Psykiatri.