Jeg tilbyder terapi til voksne og unge voksne i København.
Hvorfor terapi?
Livet kan fra tid til anden byde på svære perioder og nogle gange kan det være nemmere at finde sin vej gennem disse udfordringer, når man vender det med en professionel person.
Som psykolog kan jeg hjælpe dig med at håndtere det, der har bragt dig ud af balance, og bidrage til at skabe større forståelse af dig selv og de udfordringer der belaster, så du kan komme videre med fornyet energi.
Alle mennesker har ressourcer, de kan trække på, men som kan synes vanskelige at få øje på i svære perioder. Det vil være væsentligt at finde frem til dem på ny og blive klogere på, hvordan du kan bruge dem, – også fremover.